(Eksperimentariets opskrift, – ligger frit tilgængeligt på nettet).
Du skal bruge
En gryde
En grydeske
En mixer med dejkroge
5 deciliter hvedemel
3 deciliter fint salt
2 spiseskefuld olie
2 spiseskefuld citronsyre (fås bl.a. i Matas)
5 deciliter vand
Frugtfarve efter behov
Sådan gør du
Bland mel, salt, citronsyre, olie og vand. Varm blandingen op i en gryde og rør rundt med grydeske eller dejkroge. Tag gryden af varmen, når modeller-massen er tyk. (Massen tykner ret hurtigt og bliver svær at røre i). Tag massen op. Ælt massen igennem på køkkenbordet. Tilsæt frugtfarver (god idé at bruge handsker).
Bogstaver som ligger ved siden ad hinanden skal give et ord/navn, der må skrives fra venstre mod højre samt oppefra og ned. Også en god aktivitet når barnet er ude over det lydrette niveau.
Den lækre: Der bruges en pakke IKEA-kiks.
Spiller 1 tager en håndfuld fra æsken, kiksene lægges på bordet og deles i vokaler og konsonanter. Der skal nu bruges så mange kiks som muligt på at bygge ord, sammenhængende på kryds og tværs, eller enkeltstående. Ordene skal være stavet rigtigt. De kiks som ikke kunne bruges tilfalder spiller 2 at spise. Bagefter byttes.
Den taktile: Der bruges taktile bogstaver (træ, gummi, skum, modellervoks m.v.), evt. kan der arbejdes med magnetbogstaver på en whiteboardtavle.
Spilles som ovenstående – men spises ikke.
Den terningeglade: Der bruges raflebæger og terninger. Der findes forskellige spil i handelen, som regel er bogstaverne forsynede med et tal, så man kan tælle points sammen.
Kortvarianten: Der kan bruges bogstavkort og jokerkort. Jokerkortene skiftes efterhånden de rette bogstaver dukker op. Hver spiller har 10 kort på hånden. Når man har tur må der lægges så mange kort ned som kan danne ord/navne i sig selv, eller som supplement til egne og andres kort. Turen slutter når spilleren ikke kan lægge flere kort ned, herefter tager spilleren kort fra bunken indtil der igen haves 10 kort på hånden. Hvert lagt kort giver 1 point (brug tændstikker, knapper eller lignende til at tælle med undervejs). Aftal på forhånd hvor mange point der skal til for at vinde.
Papir og blyant samt bogstav- og jokerkort: Spillerne har hele tiden hver 5 bogstavkort på hånden, efterhånden som de bruges suppleres op fra bunken.
Et langt ord (MOBILTELEFON, PELIKANNÆB eller andet) skrives på midten af papiret, herefter skiftes spillerne til at skrive så mange som muligt af de bogstaver, de har på hånden til ordet så der dannes nye ord på kryds og tværs. Når et kort er brugt lægges det i bunden af bunken. Hvert lagt kort tæller et point.
Legen kræver ingen rekvisitter, og egner sig godt til lange køreture. Jeg bruger legen fra slutningen af den lydrette del.
Første spiller siger et navneord (fx abe), næste spiller bygger et led mere på (abe-bur), næste spiller bygger videre på sidste led (bur-høns) osv. Det kan leges i længere tid hvis I aftaler at der godt må indsættes s eller e som støttebogstav imellem de to led (hønse-hus). Hvis en spiller på et tidspunkt ikke kan finde på noget ord, må foregående spiller starte en ny runde op med et nyt ord.
Læringsmål: at blive bevidst om hvad sammensatte navne ord er for en størrelse.
Sammensatte ord er kendetegnede ved at de ofte deles på en atypisk måde, dvs. de deles ikke umiddelbart efter vokalen, for så ville man ikke kunne udtale dem. I stavningen kan man naturligvis høre hvordan stavelserne ligger, men når vi forestiller os, at et barn skal læse ordet som et helt ukendt ord, fungerer det ikke på samme måde. Ved at bevidstgøre barnet om hvad et sammensat ord er, kan vi minimere usikkerheden om hvordan ord deles.
Når barnet kommer frem til arbejdet med betingede lyde, er det væsentligt at vide, hvad sammensatte ord er, fordi visse betingede lyde – fx e-lyden sidst i ord med to stavelser (abe, gule, sele) bevares, også når der sættes et ord mere på (abe-bur, gule-rødder, sele-tøj). Således er det ikke helt nok med en tommelfingerregel om at ”et e som står til sidst lyder trist”.
Denne leg funger bedst når barnet rimeligvis har lært skriveretningen. Dvs. efter afslutningen af kapitel 1 i Fonologisk Læsetilgang.
Legen er simpel; på skift skrives et bogstav – eller måske endog et ord – med pegefingeren på ryggen af den anden, som så skal mærke godt efter hvilket bogstav/ord det er.
Blindskrift betyder at kunne bruge alle 10 fingre ved skrivning på et tastatur som om man var blind, altså uden at kikke. For at hjælpe den som bruger blindskrift er der på et tastatur en lille forhøjning på bogstaverne F og J, de er nemlig udgangspositionen for pegefingrene.
I gamle dage da jeg var ung, lærte vi det i skolen . Sådan er det ikke længere for alle, det er ikke længere et krav, og derfor nedprioriteres det ofte. Desværre.
I forbindelse med en diplomopgave lavede Margot Schibitz fra Møn Skole en undersøgelse, hvor hun sammen med en kollega hver dag i fire uger trænede to 1. klasser i blindskrift.
Undersøgelsen viste at alle børnene gjorde fremskridt i både læsning og skrivning på baggrund af træningen, de største fremskrift blev gjort af de børn som havde sværest ved læsning og stavning.
At kunne skrive ubesværet og hurtigt på computer frigiver energi til det indholdsmæssige.
Der findes mange forskellige programmer, jeg kender ikke dem alle. Jeg er glad for at bruge programmet Skrivhurtigt, det er gratis og derfor smækfyldt med irriterende reklamer, men kan man abstrahere fra disse, får man til gengæld et værktøj som er opdelt i levels, så det enkelte barn kan øve sig i sit eget tempo.
