Hvornår læser et barn eller ung alderssvarende?
Det kan være svært at afgøre som forældre, blandt andet fordi klassen ikke altid har en fælles læsebog.
Før vi træffer aftale om et eventuelt læseforløb, laver vi en grundig udredning.
Ved en sådan udredning undersøger og beskriver vi præcist hvad barnet allerede kan, og sammenligner det med Undervisningsministeriets målsætninger. Udredningen er gratis og uforpligtende.
Med afsæt i udredningen lægges en plan for den videre læsning.
De fleste børn lærer at læse uden særlige problemer, og uden en nærmere plan eller behov for specielle materialer. En gruppe af børn, herunder de ordblinde børn, har dog svært ved at komme godt i gang med læsningen. De har brug for særligt tilrettelagt undervisning og særligt hensigtsmæssige materialer for at kunne udvikle deres læsefærdigheder. De har frem for alt brug for hyppig træning på deres aktuelle niveau i en periode. De har brug for at lære tingene i en bestemt rækkefølge.
Vores undervisning tager afsæt i læseforskningen; 1) Det fonologiske fundament skal være på plads før barnet kan udvikle selvforstærkende strategier i sin læsning. 2) Børnestavningen understøtter den første læseudvikling. 3) Barnet skal mødes på sit aktuelle niveau. 4) Brug af it-støtten giver bedre resultater hvis den suppleres med læsetræning.
Vores undervisning tager afsæt i hukommelsesforskningen: Jo flere sanser som er i brug, jo bedre lagrer vi det lærte. Det betyder egentlig bare, at undervisningen skal være multimodal og og meget gerne sjov og hyggelig.
Vores undervisning tager afsæt i forskning om mestringsforventning: Hvis læsegejsten skal opbygges og bevares, er det afgørende at barnet præsenteres for overkommelige opgaver og hjælpes til at se sine fremskridt – uden at skulle sammenligne sig selv med andre hele tiden.
Vores læseforløb består af et antal moduler á 5-12 gange, hvor vi arbejder os igennem læsningen trin for trin. Forældrene er med hele vejen og inviteres med ind i læseudviklingens maskinrum. I lærer gradvist hvordan I støtter barnet derhjemme. På den måde kan vi nøjes med at mødes 1-4 timer om måneden, så de samlede udgifter kan holdes på et fornuftigt niveau. I forbindelse med den indledende læseudredning gives et bud på hvor mange moduler barnet må skønnes at have brug for. Undervejs ændres barnets eller forældrenes ambitionsniveau måske, så taler vi om det og finder ud af det.
Er dit barn på alderssvarende niveau?
Det kan være svært at afgøre som forældre, blandt andet fordi forskellige matematiksystemer gennemgår problemstillinger i forskellige rækkefølge.
Før vi træffer aftale om et eventuelt matematikforløb, laver vi en grundig udredning.
Ved en sådan udredning undersøger og beskriver vi præcist hvad barnet allerede kan, og sammenligner det med Undervisningsministeriets Fælles Mål. Udredningen er gratis og uforpligtende.
Med afsæt i udredningen lægges en plan for den videre forløb.
De fleste børn lærer matematikken uden nævneværdige problemer, og uden en nærmere plan eller behov for specielle materialer.
En gruppe af børn, herunder de ordblinde/talblinde børn, har dog svært ved at følge med i matematikundervisningen. De har brug for særligt tilrettelagt undervisning og særligt hensigtsmæssige materialer for at kunne udvikle deres matematikfærdigheder. De har frem for alt brug for hyppig træning på deres aktuelle niveau i en periode. De har brug for at lære tingene i en bestemt rækkefølge. De har brug for, at vi adskiller hvad der er matematiske udfordringer, og hvad der er vanskeligheder ved at læse en opgave-beskrivelse.
Vores undervisning tager afsæt i;
Det matematiske fundament skal være på plads før barnet kan vælge og udvikle hensigtsmæssige strategier.
Barnet skal mødes på sit aktuelle niveau.
Barnet skal også lære at bruge relevante computerprogrammer i undervisningen, blandt andet Geogebra.
Multimodal og forældreinddragende undervisning på den sjove måde øger læringen.
Alle de matematiske grundprincipper gennemgås, alle huller udfyldes, dermed bliver barnet i stand til at være selvhjulpen på længere sigt.
Vores undervisning tager afsæt i forskning om mestringsforventning: Hvis gejsten skal opbygges og bevares er det afgørende at barnet præsenteres for overkommelige opgaver og hjælpes til at se sine fremskridt – uden at skulle sammenligne sig selv med andre hele tiden.
Vores forløb består af et antal moduler á 12 gange, hvor vi arbejder os igennem matematikken trin for trin. Forældrene er med hele vejen og inviteres med ind i matematikkens maskinrum, så I gradvist lærer, hvordan I støtter barnet derhjemme. På den måde kan vi nøjes med at mødes 1-4 timer om måneden, så de samlede udgifter kan holdes på et fornuftigt niveau. I forbindelse med den indledende udredning gives et bud på hvor mange moduler barnet må skønnes at have brug for. Undervejs ændres barnets eller forældrenes ambitionsniveau måske, så taler vi om det og finder ud af det.
Vi laver således ikke lektiehjælp i traditionel forstand – i stedet hjælper vi barnet til at opbygge de nødvendige færdigheder, så lektier fremover kan laves selvstændigt og uden anden hjælp end almindelig forældrehjælp.
Børn i tidligere eller nuværende undervisningsforløb har mulighed for deltagelse i ekstra gruppeundervisning, hvor de kan møde andre børn, som også kæmper med matematikudfordringer.
Forældrene har mulighed for at være med i netværk med andre forældre.
Engelskundervisningen er individuel og tilrettelægges så vidt muligt med 10 lektioner á 60-90 minutters varighed. Der tilrettelægges med hver eller hver anden uge, afhængig af hvor meget I kan nå at arbejde med lektierne derhjemme. I må regne med at skulle arbejde med stoffet 30-60 minutter om dagen derhjemme ind imellem mødetimerne hos os.
Hjemmearbejdet vil blandt andet være: kort- og brætspil på engelsk, se engelske film uden undertekster, læse højt af engelske tekster, grammatikøvelser, bage kager efter engelsk opskrift samt træne dialog på engelsk.
Vi starter et eventuelt undervisningsforløb op efter dialog med barnet/den unge og forældrene. Altså ikke en prøve, men en gensidig forventningsafstemning samt et forsøg på at fastlægge hvilket vi niveau undervisningen skal tage afsæt i.
Vi laver ikke egentlig lektiehjælp, men søger i stedet at hjælpe med at udfylde de huller der måtte være. Planen er således at gøre barnet og jer selvhjulpne.
Hvis barnet er testet ordblind i rød gruppe og dermed har ret til at bruge hjælpemidler, vil undervisningen tage højde for dette.
Det specielle ved fremmedsprog er, at man altid ville kunne blive bedre. Derfor må vi i fællesskab finde frem til hvad der er vores mål og ambitionsniveau med undervisningen.
Kontakt os for en gratis og uforpligtende samtale.
Læsning og stavning er to sider af samme sag, alligevel kan vanskelighederne og ambitionsniveauet være forskellig på de to områder.
Vi tilbyder individuelle staveforløb (hvor læsningen har en lidt mere tilbagetrukket plads).
For børn/unge som er testet ordblinde i rødt område, medfører forbedrede stavefærdigheder en bedre og hurtigere udnyttelse af it-støtten. Almindeligvis vil vi foreslå at stavetræningen afsluttes efter et grundlæggende forløb, hvor barnet/den unge er kommet frem til at stave på et brugbart niveau.
For børn/unge som er testet ordblinde i gult område, er forbedrede stavefærdigheder den eneste mulighed, da særlige hjælpemidler ikke er en mulighed til afgangsprøver og eksaminer.
Vi tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i standardiserede staveprøver, og danskfaglig viden om rækkefølger, fonologisk og grammatisk forståelse.
Vi bruger gode materialer med høj grad af vejledning. På den måde kan en stor del af træningen foregå på betryggende vis i hjemmet, så I kun behøver at mødes med os 1-2 timer om måneden.
Staveforløb af denne type kan kun lykkes, når barnet/den unge har en voksen hjælper til hjemmearbejdet.
Kontakt os for en gratis og uforpligtende staveprøve.
Karaktererne ved 9. klasses afgangsprøve, især i dansk og matematik, har betydning for hvilke muligheder den unge har i valget af ungdomsuddannelse. Derfor er mange unge bekymrede på forhånd.
Der kan være mange forskellige grunde til den unges bekymring i forhold til FSA:
Generel nervøsitet for mundtlige eller skriftlige prøver
Grundlæggende faglige huller i forhold til læsning, stavning og/eller matematik
Utilfredsstillende terminsprøvekarakterer i et eller flere fag
Den unge er ikke ordblind, eller er testet ordblind i gult område, og har vænnet sig til at bruge it-støtte i skolehverdagen. Også en støtte som ikke må bruges til afgangsprøve.
osv
Der kan således også være forskellige løsningsmodeller:
At blive skarp på specifikke områder indenfor et fag (dansk, matematik, engelsk)
At stifte bekendtskab med de forskellige typer opgaver som anvendes
At lære gode arbejdsstrategier med hensyn til prioritering af tiden
At træne hurtigskrivning på pc for at kunne nå at skrive det hele
At træne stresshåndtering
At træne mundtlig fremlæggelse
osv
Kontakt os i god tid inden fsa; vi er gode til at undervise og strukturere rækkefølger, men vi har ingen tryllestav. Der skal være tid til at lære nyt, og tid til at fremtræne det til brugbar viden i praksis.
Kontakt os for et gratis og uforpligtende møde, hvor også den unge er med. De gode resultater opnås især når alle parter er motiverede og indstillede på at gøre sit.
Al undervisning er individuel, og tilrettelægges typisk med 90 minutters lektioner. Forældre er velkomne til at deltage i hele eller dele af undervisningen.
I mere sjældne tilfælde kan der laves små hold, men kun hvis der er relevante match.
Forældrene har en vigtig opgave i at bakke op om træningen derhjemme, det laver vi helt præcise aftaler om undervejs.
Hvad er neurofeedback ?
Neuro (hjernen) får feedback. Alt, uanset hvad vi foretager os, går gennem hjernen.
Om du trækker vejret, løber, smiler, snorker eller tænker på din mor så er hjernen involveret.
Hvad kan neurofeedback gøre for dig ?
Individuelt tilrettelagt træningsforløb
Test- og måleværktøjer til præcist at kortlægge dine udfordringer, og måle progression.
Fleksibilitet med dine behov i fokus
Erfaring med en lang række udfordringer, herunder migræne, ADHD, autisme, angst, smerter, søvnproblemer, downs syndrom, PTSD mm.
Neurofeedback er ikke direkte hukommelsestræning, men ved hjælp af belønning skærper man hjernens evne til at fokusere på det vigtige og skære alle de forstyrrende indtryk fra. Målet er, at man blandt andet bliver bedre til at regulere sine følelser, holde opmærksomheden, koncentrere sig og kontrollere sine impulser.
Forud for et forløb udfyldes spørgeskema om en række forhold, dine svar giver et godt fingerpeg om, hvor problemstillingen eller problemstillingerne er. Samtidig giver det os mulighed for at vurdere udviklingen i et træningsforløb.
Det kan også være relevant at udføre en QIK test – denne enkle computerbaserede test (21 min.),giver målbare talværdier indenfor bl.a.:
Hvor længe du kan holde opmærksomheden og koncentrere dig?
Hvordan du reagerer efter en fejl?
Hvordan du reagerer i stresssituationer?
Hvordan du reagerer efter en stresssituationer?
Om du udtrættes ved koncentrationskrævende opgaver?
Da QIK-testen ikke kan ”læres udenad”, kan den gentages og således give os mulighed for at vurdere udviklingen undervejs.
”Det fonologiske fundament og læsning”.
Til skoler som ønsker at lave lær-at-læse-garanti til alle.
Få styr på hvad læseforskningen siger om sammenhængen mellem barnets fonologiske opmærksomhed, lærerens egne fonologiske kompetencer og den hyppige strukturerede træning på børnenes aktuelle niveau.
Bliv helt skarp på bogstavernes grundlyde, vokalernes grundvariationer og konsonantklyngerne.
Lær at binde det hele sammen til lydret læsning.
Lær at identificere lydrette ord og navne. Lær at lave egne lydrette undervisningsmaterialer.
Lær at bruge spil og andre multimodale undervisningsmidler i den første læsning (uanset elevens alder og klassetrin). Få idéer til forældreinddragelse.
Få adgang til blivende av-materialer.
Undervisningsforløbet afholdes som 2 x 5 timer med 2-3 ugers afstand. Max 8 deltagere på et hold.
Hold på max 4 deltagere afholdes i vore kursuslokaler i Odense SØ. Større hold afholdes hos jer.
Kontakt os for nærmere information om materialer og priser.
Onlineundervisning kan være den bedste løsning når:
Familien er på længere rejser, og forældrene står for undervisningen undervejs.
Barnet hjemmeundervises permanent, og der ønskes en speciel indsats i et fag i en periode.
Der er højt smittetryk og der er særligt sårbare i familien.
Familien bor langt fra Odense.
Onlineundervisningen er på mange måder tilrettelagt som forløb med fysisk fremmøde: Vi mødes til individuelle videosamtaler 1-4 gange om måneden, hvor både barnet og en voksen hjælper deltager. Hvis den unge går i 8. klasse eller derover kan det aftales at den unge deltager uden voksenhjælp. Der tilsendes/afhentes fysiske materialer som bruges undervejs.
Ønsker I en kombination af fysisk fremmøde og onlineundervisning kan det også aftales.
Vi laver læseforløb, staveforløb, engelskforløb og matematikforløb som hel eller delvis onlineundervisning.
Forberedelse til FSA kan aftales som delvis fjernundervisning.
Vore øvrige tilbud egner sig ikke til fjernundervisning.
Vi er i gang med at udvikle materialer specielt til e-learningsforløb i dansk og matematik.
E-learningsforløbene vil indeholde beskrivelser af rækkefølger og vil være en kombination af læringsvideoer, podcasts og fysiske materialer. En del materialer vil kunne hentes direkte fra vores hjemmeside.
Denne type undervisning egner sig godt til jer, som i en periode eller permanent står for jeres barns undervisning selv, fx på grund af længere udlandsophold, sygdom eller unschooling.
Vi forventer at være klar med dette tilbud sommeren 2023.