Overvejelser om illustrationer og begynderlæsning

På nuværende tidspunkt forefindes der ikke forskning i, hvorvidt illustrationer er et gode eller en ulempe i barnets tidlige læseindlæring. Altså når barnet er på et stade, hvor læsekoden ikke er knækket, og hvor der ideelt set kun arbejdes med lydrette tekster. Det følgende er derfor skrevet ud fra mine egne erfaringer i min læsepraksis, som beskæftiger sig med at lære børn i svære læsevanskeligheder at læse. Jeg bruger almindeligvis begrebet forsinket begynderlæsning, idet børnene gennemløber de almene trin i læseudvikling, blot på et senere tidspunkt.

På et tidspunkt i mit arbejde, blev jeg opmærksom på, hvor meget energi børnene bruger på at betragte eventuelle illustrationer på siden. Fair nok, så fortæller illustrationerne faktisk en pæn del af historien i tekster som kun anvender et begrænset ordvalg, men i de fleste situationer fandt jeg, at illustrationerne forstyrrede børnene, enten ved at ”forære” dem ordene, så de ikke fik trænet deres afkodningskompetencer, eller værre endnu: ved at forvirre dem, så de mødte de enkelte ord i teksten med en fejlagtig forudindfattet mening om, hvad der stod – oftest gættet ud fra forlyd eller sammenhæng.

Min erfaring er således, at man som lærer – specielt når der arbejdes med store klasser – kan komme til at overse de afkodningsvanskeligheder som det enkelte barn måtte have, hvis man udelukkende arbejder med illustrerede tekster.

Derfor er jeg i stigende grad gået over til at anvende tekster og ordlister uden illustrationer til begynderlæsningen og i stedet lade børnene illustrere de små historier selv. Når først barnet har opnået en sikker fonemforståelse, og har opbygget tro på rent faktisk at kunne læse (i betydningen at afkode og forstå) er illustrationerne mindre forstyrrende.

Nu er det jo ikke meningen at det skal være kedeligt at lære at læse, men der er så mange andre sjove ting, man kan gøre udover at kigge på andres tegninger.

Navnlig i brugen af materiale udviklet specielt til brug for den individuelle undervisning forekommer illustrationerne overflødige. Når blot der er en underviser lige ved siden af, er der faktisk ikke det samme behov for, at barnet selv skal kunne gætte sig til, hvad en opgave går ud på ved at orientere sig i ikoner eller symboler. Jeg finder et dog omvendt vigtigt at børnene ikke udelukkende arbejder i ordlister, for selv om ordlister giver den maksimale udfordring (ordene står helt alene uden sammenhæng), kører man lettere træt i dem fordi de på en måde er meningsløse (formålet med læsning er normalt at få nogle oplysninger eller en oplevelse). Jeg har gode erfaringer med at bruge de lange lister med lydrette ord (som du kan downloade her) til brug for undervisningsaktiviteten Bingo (se spilforslag her), så er der trods alt en form for mening med at kunne læse dem.

Der skal læses mange sider for at udvikle læserutine, her kan barnet have stor glæde af nogle af de sjove og rigt illustrerede lydrette bøger som findes, når blot de forinden har opnået de nødvendige afkodningskompetencer. Desværre respekteres ordet ”lydret” ikke altid på forlag, biblioteker m.m. Du kan downloade en aktuel liste med helt lydrette bøger (lydret = alle ordene kan siges med bogstavernes grundlyde uden at blive uigenkendelige) her. Listen er opdelt efter niveauer i afkodningskompetencer.